Tæt kobling mellem teori og praksis – Københavns Universitet

Landmaster > Mød de studerende > Tæt kobling mellem teo...

Tæt kobling mellem teori og praksis

Claus Lyngby Petersen er ikke i tvivl. Det bedste ved masteruddannelsen i landskab og planlægning er den tætte kobling mellem teori og praksis og muligheden for at netværke. Den største udfordring er det periodevis hårde arbejde. Han er næsten færdig med uddannelsen og bruger bl.a. sine nye færdigheder til at stimulere et tættere samarbejde mellem parterne i landdistriktsudviklingen.

Claus Lyngby PedersenEt spændende foredrag om landdistriktsudvikling inspirerede Claus Lyngby Petersen til at gå i gang med masteruddannelsen. I første omgang søgte han om støtte til et modul, men blev indfanget og tog tre moduler i rap. ”Det er fedt, at uddannelsen kombinerer teori og praksis tæt. Og så får man også meget med hjem fra dialogen med de andre deltagere, som kan noget lidt andet end en selv”, siger Claus Lyngby Petersen. Til hverdag arbejder han med erhvervsfremme i landdistrikterne i Vordingborg Kommune.

”Jeg glæder mig virkelig til internater og temadage. Vi har gode diskussioner, og man får masser af eksempler fra andre fagområder. Hvordan fungerer en landboforeningen f.eks. Den viden kan jeg bruge direkte. Dagene er ofte lange, men stemningen er god, bl.a. fordi alle er meget fokuserede. Om aftenen har vi gerne nogle mere uformelle samtaler, som er med til at styrke ens netværk. Jeg har fået mange kontakter, som jeg kan bruge i mit arbejde,” fortæller Claus Lyngby Petersen. Han fremhæver også, at man kommer ud at se projekter og får kendskab til det lokalområde, hvor internatet foregår. Det giver mulighed for at se, hvordan teorien fra undervisningen fungerer ude i praksis.

Begejstringen er ikke til at tage fejl af, men det er også benhårdt ind imellem. Forud for hvert internat skal der læses en del, som skal klæde deltagerne på til undervisningen. ”Som på andre uddannelser får man større udbytte, hvis man har forberedt sig,” konstaterer Claus Lyngby Petersen og tilføjer, at opgaverne som regel tager udgangspunkt i ens eget arbejde eller nærområde og på den måde bliver ret nærværende.

Undervejs har Claus Lyngby Petersen især interesseret sig for samarbejde på tværs i landdistriktsudviklingen mellem virksomheder, foreninger, kommuner osv. Det kan f.eks. handle om, hvilke kompetencer, der er nødvendige for et godt samarbejde. ”Tidligere var det godt, bare der blev lavet nogle projekter derude. Nu arbejder jeg en del mere med, hvordan jeg kan klæde parterne på til at håndtere samarbejde, også med kommunen. I det hele taget går jeg ind i en meget mere aktiv rolle i projekterne,” vurderer han.

Claus Lyngby Petersen synes, at masteruddannelsen kommer godt rundt om problemstillingerne og har ikke rigtigt noget malurt at komme i bægeret. ”Selvfølgelig kan det være ærgerligt, når f.eks. en medarbejder fra et ministerium alligevel ikke kan stille op som lovet, men det er en mindre ting. Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til andre, der arbejder med landdistriktsudvikling eller landskabsforvaltning.”